Frikadeller
Ingredienser:
500 g hakket kød, f.eks. svinekød (max. 10 - 12% fedt) 1 1/2 tsk. groft salt 1 1/4 dl mel, ca. 80 g 1 æg 1-2 revne løg, ca. 100 g 2 1/2 dl letmælk 1/4 tsk. stødt peber
Til stegning: 15 g smør eller margarine 1 spsk. olie
Vejledning:
Rør kødet sejt med salt, 2-3 min. Tilsæt alle øvrige ingredienser, og rør til farsen har en ensartet konsistens. Hold evt. en del af mælken tilbage. Lad farsen hvile i køleskab mindst en halv time.
Tilsæt lidt mere mælk, hvis farsen er for fast. Steg frikadellerne på panden i det varme fedtstof, ca. 2 min. på hver side. Skru ned for varmen, og steg frikadellerne færdige, ca. 4 min. mere på hver side.
Husk: Tilsæt lidt mindre mælk, hvis farsen laves af frosset kød, af kød med højere fedtindhold eller kalkunkød. Melet kan eventuelt erstattes af 1 1/2 dl havregryn. Når farsen røres sej med salt, før de øvrige ingredienser tilsættes, bliver den bedre til at binde mælken. På den måde opnår man en bedre konsistens af farsen og de færdige frikadeller. Hvis man laver en stor portion frikadeller, kan de steges færdig i ovnen. Efter bruning skal de have ca. 10 min. ved 200 C.
Tak til Karsten for denne opskrift. |